Det har været en laaang dag. Jeg har siddet i div. møder, bl.a. med seje samtykke aktivister og været med i optagelse til Let's Talk About Yes video hos Amnesty International. Jeg er langt om længe på vej hjem med S-toget og har en frysepizza i cykelkurven - som jeg i den grad glæder mig til at sætte tænderne i! Humøret var også højt, lige indtil at (endnu) en mand følte sig berettigede til opføre sig aggressivt, sexistisk og racistisk overfor en fremmede kvinde.

Der var pres på pladsen i cykelvognen, men stadig én fri, som denne mand sagtens kunne have benyttet. I stedet insisterer han på, at ville stå med cyklen på langs klapsæderne. På sæde nr. 2 ind mod den åbne vogn, sidder der en kvinde. (Der sidder også en mand på sæde nr. 1 fra døren - men han bliver 'sjovt' nok ikke antastet.) Manden med cyklen beordrer kvinden på dansk, at hun skal flytte sig. Hun viser med fagter og siger på engelsk, at der jo er en ledig cykelplads lige der. Det vil han ikke og påbegynder så i en nedladende tone på danglish: ' Oh, you are Eastern European, are you not? Well I am Danish, and I am tired of you coming here and not showing us respect. So move!' Kvinden kommer med en hovedrysten, giver ikke efter, men kigger ned. En anden kvinde kommer hende til undsætning og spørger så (med rette) manden: 'Why does where she is from matter?'. Manden siger så: 'This is my country and you should show us respect!'. Jeg har observeret det hele fra modsatte hjørne og kan nu ikke holde min kæft længere. For det er for groft. Så på klingende jydsk giver jeg ham svar på tiltale - vel vidende, at det nok bare er benzin på bålet. 'Måske du sku' ta' og stoppe dig selv. Det er dig der mangler respekt og det er netop ikke dansk at tale sådan til andre mennesker!' Manden har nu samme farve i hovedet som sin højrøde strikhue, for han havde nok ikke forventet den slags søstersolidaritet i S-toget. 'Bland dig udenom og luk arret!' vrisser han af mig.

Jeg er kold, for jeg vil ikke finde mig i den slags. Jeg kan og vil ikke stiltiende acceptere den slags opførsel og heller ikke de holdninger. Så jeg siger bare 'Du skal ikke chikanere kvinder i toget!'

Toget stopper og kører ikke videre.

Han harcelerer nu videre mod mig, mens han trækker sin cykel hen mod og forbi mig. Han får en koldt blik tilbage og en gentagelse. "Du skal ikke chikanere kvinder i toget!.'

Manden har hævet sin stemme og siger skingert: 'Luk arret kælling!'

Mig endnu engang - kølig udenpå og med hamrende hjerte (for jeg er reelt bange for om han kunne finde på at lange ud efter mig) 'Du skal ikke chikanere kvinder i toget!'

Han går ud. Jeg venter, men mit blik følger ham. En anden ung kvinde går forbi mig og spørger om jeg er okay. Det svarer jeg ja til og tak! For det var rart, at føle omsorg midt i den ordveksling, der lige havde fundet sted.

Da jeg går ud følger bag mig kvinden det hele handler om. Jeg spørger: 'Are YOU okay?' Hun nikker og siger på gebrokken dansk 'Ja det er jeg. Tak.' Hun gav et lille smil og trak ned af perronen.

Sikke en oplevelse. Jeg er glad for at andre og jeg selv inklusiv kunne og havde modet til at sige fra. Dog ville jeg ønske, at oplevelser som denne, ikke skete. Nogensinde.

På vej hjem fra byen råber en mand ubehagelige tilnærmelse efter mig. Jeg har ikke lyst til at have kontakt med ham, så jeg ignorer ham. Derefter kan jeg høre, at han råber grimme ting og begynder at løbe. Jeg er heldigvis tæt på mit hjem og løber hen til min dør, som jeg når at smække i inden, at han indhenter mig.

13 år-15 år: Blotter ved tunnellerne i Albertslund. Da jeg endelig fortæller min mor det, så tager hun med for at lede efter ham. Vi finder ham, hun griner af hans hængende diller og han løber væk.

14 år: Grønjakker dukkede op til en lokal fest og der blev skudt efter "os". En af mine venner skubbede mig ind i busken for at beskytte. Jeg fortalt det aldrig til min mor.

15 år: Grønjakker-mand (voksen mand) bliver forelsket i mig og forfølger mig over alt. Jeg fortæller det til min mor, fordi jeg er så skræmt. Hun og nogle af mine venner tager en "samtale" med ham.

15 år: Ældre mand kan ikke acceptere et afslag, han råber L...efter mig på gaden.

15-17 år: Prøver på alle måder at ikke være alene med drenge eller mænd, medmindre man gerne vil have et forhold. For at undgå rygter, som samme drenge/mænd skaber.

19 år: Mand der sidder overfor mig i toget, begynder at onanere. Ingen andre i kupeen gør noget. Jeg sparker ham i nosserne og løber ud af toget.

20 år: Befinder mig i en bus i et Sydamerikanske land og en ukendt mand tager på mig, mens jeg sover. Jeg vågner op og råber, manden bliver smidt ud af chaufføren midt i ørken.

21 år: Er tilbage i Danmark, mand i toget tilbyder mig penge for at "kneppe" med ham. Fortæller det til daværende kæreste da han henter mig på stationen. Daværende kæreste har mere travl med at finde manden, end at lytte til mig og trøste.

25-38 år: Bruger baggy-tøj for at skjule min krop.

30-38 år: Bliver advaret om hvem man skal holde sig fra i underholdningsbranchen og break-miljøet. Man går langs paneler for at mænd fra underholdningsbranchen ikke skal tage på en.

36 år: Mand i min "familien" tager mig på røven, jeg siger det til "familien". Intet bliver gjort. Manden er faderen til en kendt skuespiller.

40-43 år: En mand jeg havde en relation til, deler et nøgenbilleder af mig (som han har taget uden samtykke) på FB. Igennem 3 år fik jeg fra 30 venneanmodninger på FB om dagen (fra mænd), til dick picks, krænkende beskeder, trusler på livet, psykisk vold fra manden og hans venner. Udover den fysisk vold manden havde udsat mig for, gik jeg igennem et forløb for at komme ovenpå. Jeg fik PTSD, angstanfald, panikanfald, m.m. Manden så sig selv som en del af hiphop miljøet.

43 år: Mand skriver til det sted jeg er ansat, som promoter, for at svine mig til. Mand er venner med digital krænkeren. Stedet tager det ikke til sig, og gør hellere ikke noget ved beskeden.

43-49 år: Dick pics fra ukendte og mænd jeg kender, beskeder i min indbakke fra mænd jeg ikke kender som går fra:

Du så lækker

Du ligner en der har en god røv

Du er måske bisexuel du ser sådan ud…tøsets

Din mand er en fisse

Godmorgen smukke hvad er dine planer for i dag?

“Din forældre og resten af verden har tydeligvis afvist dig og efterladt en forsmået kvinde, der ikke kan andet end at bruge hendes køn som argument for at være uden indhold og langt fra begavet”

Du opfylder mine mest beskidte drømme hvis du gider

Dø din kælling (når man afviser dem)

Man kan læse de fleste beskeder på et højdepunkt jeg har på min IG, den hedder online assholes.

47 år: Mand følger mig hjem og truer sig nærmest til at komme op i min lejlighed, jeg lyver og siger at mine børn er hjemme. Ringer til min veninde grædende og bange.

30-48 år: Hvis jeg har kørt i taxa og har drukket siger jeg aldrig min rigtig adresse, så vil jeg hellere går 5 min.

I sommers gik jeg rundt med mine to døtre på gaden, en midaldrende mand kigget på min datter på 24 år som om han ville æde hende. Jeg pointerede at han skulle holde sine øjne for sig selv, han svaret noget dumt og jeg kaldte ham klamme gammel gris. Mens jeg pegede og råbte:

Se! der går en gammel gris.

Det er trist at overvære at min datter skal igennem samme “mierda” som jeg, fordi hun er ….kvinde. Det er ligeså frustrerende at tænke på at ligegyldig hvor meget hun siger fra, så vil der altid være en mand der vil brug sin magt overfor hende.

Og at i 2021, skal vi som kvinder "passe på os selv", i stedet for at krænkende mænd burde skamme sig og opføre sig anstændigt.

Jeg har ikke skrevet alle de ting jeg har oplevet, der er desværre flere og jeg ved jeg er ikke alene om de her oplevelser desværre.

I dag har jeg hemmelig adresse pga. trusler på livet, jeg skal huske at forny det en gang om året.

Den mest afslappet tid jeg har haft som kvinde har været under lockdown og det siger virkelig meget om min tid på denne jord.

Jeg stopper ikke med at blande mig i debatter, men jeg tager fridage og passer på min mental sundhed.

Jeg kan så godt forstå at kvinder er utrygge, når de færdes på gaden og ved at bruge deres stemmer i debatter.

Jeg er snart 50 år og det er ikke få ting jeg har oplevet i det halve liv jeg har færdes på denne jord, som menneske.

Jeg havde mødt en fyr og været sammen med ham et par gange – seksuelt. Nu var han – efter aftale – på besøg hos mig, og vi sad og snakkede. Jeg fandt ud af, at han irriterede mig, og at jeg ikke havde lyst til ham. Jeg sagde da pænt til ham, at jeg syntes, at han

skulle gå. Det ville han på ingen måde og sagde en hel masse. Jeg blev hurtigt meget vred og sagde helt klart og hårdt, at han skulle skride. Han var ved at blive gal og fortalte mig, at jeg skulle slappe af, og at jeg opførte mig underligt.

Jeg holdt aggressivt fast ved mit – samlede hans ting sammen og satte dem uden for døren. Da han også kom ud i entréen skubbede jeg ham ud af den åbne dør og smækkede den i.

Jeg er ca 15-16 år og bor hjemme endnu. Den situation jeg vil fortælle, om er en seance der er foregået mange gange. Men denne gang er den første gang jeg er i stand til at turde handle og kæmpe imod og undgå min fars incestoverbreb mod mig.

Jeg ligger i min seng på mit værelse. Det er nat. Jeg sover ikke, jeg ligger og lytter efter lyde. Jeg hører mine forældres soveværelsesdør blive åbnet. På den måde den åbnes på kan jeg høre at det er ham. Jeg trækker natkjolen ned for at dække min krop og vender ryggen mod rummet, ud mod ham. Jeg trækker dynen ned omkring mig, så den ligger spændt fast omkring mig. Jeg lægger armene beskyttende op omkring mine bryster og knytter hænderne sammen ved mit ansigt. Jeg trækker benene op og tæt sammen. Jeg lader som om jeg sover. Jeg ved at han snart vil komme ind og lægge sig ved siden af mig og begynde at famle på min krop. Jeg kan mærke vreden i min mave, bliver følelseskoldt, lukket, afvisende. Han plejer at gå på toilettet først og så kom ind. Rigtig nok hører jeg ham komme ud fra toilettet. Jeg hører skridtene hen imod min dør. I det dørhåndtaget trækkes ned er alle mine kanaler lukket. Jeg vil ikke lade ham røre min krop, jeg er vred og jeg kan ikke holde vreden neutral og dæmpe den. Han kommer ind i mit værelse og jeg lader som om jeg sover. Da han lægger sig bagved ryggen på mig, lader jeg som om jeg vågner. Jeg rykker mig vredt og afvisende væk fra ham, jeg udbryder lyde af irritation og siger noget med ”Altså, lad være, jeg sover”: Han forsøger at komme ind under dynen. Jeg gør modstand ved at holde dynen omkring mig og siger vredt ”Lad være”. Han bliver ved med at famle sig ned under dynen og presse sig ind mod mig. Jeg bliver rasende, skyder ryg og stemmer hænder og fødder mod væggen og med alle mine kræfter skubber jeg ham ud af sengen. Han falder ned på gulvet med et bump. Jeg griner lidt ind i mig selv. Efter den første følelse af sejr, vundet, bliver jeg nu også lidt bange for hvad han nu vil gøre. Jeg ligger stadig lukket med ryggen imod ham og føler tiden snegler sig afsted. Hvad sker der nu, hvad sker der nu!! Jeg føler mig svagere, men holder min afvisning. Han udstøder nogle rasende lyde, rejser sig og går hurtigt ud af rummet og smækker døren i efter sig. Jeg har en blanding af angst og en følelse af at jeg har sejret. Han var ikke så magtfuld mere. Jeg føler mig overlegen og stærk mod ham. Jeg ved at jeg har gjort det helt rigtige, det var ham der gjorde noget forkert, det var ham der var den svage.